Fra første møde mærker Toni noget mistænkeligt ved farens nye kæreste, Lilith. Lilith er smuk og dragende, og faren forguder hende. Men hvorfor kan ingen huske, hvordan Lilith ser ud, og hvorfor lugter der altid brændt i nærheden af hende?
Tonis far er besat af heavy metal, og selvom talentet langt fra rækker til det, har han hele livet jagtet det store gennembrud med sit band. Lilith får på kort tid hævet farens band op til et helt andet niveau, og de bliver klar til at lægge heavy-verdenen ned med deres nye plade.
Lilith har imidlertid også en ildevarslende indflydelse på faren, og Toni indser, at han må reddes fra et alt for fristende tilbud.
Den Metalliske Sjæl er en roman om heavy metal-generationen – og om en mand, der bliver forgabt i sit eget liv og glemmer sin rolle som far. Romanen henvender sig primært til 11-15-årige læsere – for den besatte heavy-rocker hæver den sig til et andet niveau!
Findes også som e-bog og som lydbog indtalt af Dan Schlosser